Babymotorik v/ erfaring fysioterapeut

Babymotorik er et tilbud til dig, der har en baby i alderen 4 mdr. til 1 år. Formålet med dette hold er at understøtte din babys motoriske udvikling, og samtidig at du som forælder bliver klogere på den adfærd, du ser.

Når vi mødes på holdet, skal vi først og fremmest lege, tumle, synge og have det hyggeligt. Derudover vil hver gang have sit eget tema som f.eks. sansesystemet, spejlneuroner, massage og lignende. Temaet vil dels afspejles i aktiviteterne, som vi laver sammen. Derudover vil der hver gang være planlagt en lille seance, hvor ugens tema foldes ud og forklares, så du som forælder får konkret viden med dig hjem.

Intetionen er at skabe et trygt fællesskab, hvor der også er plads til at dele de ting, du undrer dig over ved din babys forunderlige udvikling.

Torsdage kl. 11.30 – 12.30

Datoer: 5/5, 12/5, 19/5, 2/6, 9/6, 16/6, 23/6