Behandlinger hos Thorséng Spa & Wellness

Vi tilbyder bl.a. fysioterapi, massage & kostvejledning 

På Thorséng har vi samlet nogle af de dygtigste behandlere og terapeuter, som bl.a. tilbyder fysioterapi, wellness massage, kropsterapi, kostvejledning og gravidmassage. 

Fysioterapi

Thorséng Spa & Wellness behandlinger

Lonni Birkebæk Clausen

Fysioterapeut og trivselskonsulent

At leve – ikke bare overleve – med sygdom, bevægeindskrænkning eller smerter kræver indsigt i egne mestringsstrategier, indre motivation og måske en ny værktøjskasse, for at kunne håndtere og ændre noget til det bedre.

Som fysioterapeut er mit fokus på det hele menneske og på at (gen)skabe et godt liv i balance.

Jeg tilbyder fysioterapi til dig, der ønsker støtte til at arbejde med kroppen og fysisk aktivitet ud fra et helhedssyn på sundhed og trivsel. Jeg lytter til din historie, undersøger dig og sammen lægger vi en meningsfuld plan for forløbet.

Du skal have lyst til at yde en egen indsats. Jeg står til rådighed med min faglighed, og giver dig indsigt og redskaber, så du kan bevæge dig fremad i det tempo, der passer dig, mens du genfinder glæden ved bevægelse.

Til dig, der har brug for ro, afspænding og kontakt til kroppen, tilbyder jeg også massagebehandling. Her aftaler vi om det er afspændende eller mere dybdegående massage. Ligesom jeg kan anvende teknikker som triggerpunkt behandling, åndedrætsøvelser og myofascial release, alt efter dit behov.

Thorséng Nature Resort | Glamping i møblerede luksustelte og Tree Tents. All-inclusive økologisk cuisine. Wellness & behandlinger.

Michaela Kjær Pretsch

Fysioterapeut og cand.scient. i fysioterapi

Jeg brænder for at hjælpe mennesker til mere og bedre bevægelse, fordi jeg tror på, at bevægelse er en essentiel kilde til glæde og sundhed i livet.

Jeg behandler smertetilstande og skader relateret til bevægeapparatet ved hjælp af træningsterapi, massageteknikker, ledmobiliseringer, rådgivning mm.

Jeg har dyrket kampsport i en stor del af mit liv og herigennem opøvet en evne til at aflæse folks mentale og fysiske udfordringer i forbindelse med bevægelse, som jeg bruger til at coache mine klienter igennem den læringsproces et fysioterapeutisk forløb typisk er.

Som fysioterapeut gør jeg altid mit ypperste for at optimere bevægelses kvaliteten og øge klientens glæde og fornøjelse ved at bruge sin krop.

Thorséng Spa & Wellness behandlinger

Laura Marie Pedersen

Fysioterapeut med speciale i børns mentale sundhed

Jeg er uddannet fysioterapeut og har specialiseret mig i børns mentale sundhed set i et neurofysiologisk perspektiv. Jeg hjælper børn og deres forældre til at forstå og håndtere det overbelastede nervesystem, når barnet oplever symptomer som kropslig uro, mavesmerter, hovedpine, ængstelighed m.fl. Barnet er i centrum for behandlingen, og det ligger mig naturligt at sørge for at se og høre barnet, så barnet kan føle sig så tryg som muligt i relationen til mig.

Min tilgang er i høj grad baseret på fysisk aktivitet ofte i form af lege, hvor barnet får kropslige erfaringer med at regulere sit nervesystem op og ned.

Derudover vil jeg give barn og forældre muligheden for at forstå nervesystemet. Til dette anvender jeg Pernille Thomsen og Charlotte Bjerregårds bøger og “Søhesteunivers” hvor nogle af hjernens områder præsenteres som “myggen” og “søhesten”. Med dette simple billedsprog som ramme, kan selv kompliceret neurofysiologi gøres håndgribeligt og forståeligt for børn i alle aldre. Ved ønske herom kan jeg også samarbejde med skole og institution.

På Thorseng leder jeg derudover fysioterapeutisk holdtræning i varmtvandsbassin, og du kan booke mig til en indledende fysioterapeutisk vurdering

Book Laura til:

  • Specialiseret individuel behandling (Børns mentale sundhed i et neurofysiologisk perspektiv)
  • Fysioterapeutisk vurdering ift. deltagelse på varmtvandstræning i bassin.

Kropsterapi

Thorséng Spa & Wellness behandlinger

Anne Krøyer

Kropsterapeut fra BodyAllMind, Yoga-, meditations- og åndedrætslærer fra HAMSA i København

Jeg er vild med bevidst, glædesfyldt og legende bevægelse. Jo mere du kender din krop, dens muligheder og reaktionsmønstre, desto bedre kan du arbejde med den og ikke imod den. Her kan åndedrætsøvelser, kropsterapi og bevægelse, f.eks. yoga hjælpe. Jeg er interesseret i nervesystemet, og hvordan krop og sind arbejder sammen.

Jeg hjælper mine klienter med smerter i f.eks. skuldre og nakke, med uro og tankemylder og stress- og depressionstilstande. For mig er alle tilstande midlertidige. Det handler om at acceptere, at tilstanden er der, være i ro med den og bevidst arbejde med den.

Jeg arbejder med pulseringer, tryk, fascier, åndedræt og en sjælden gang imellem manipulationer. Jeg har teknikker, hvor klienten skal arbejde med. Jeg prioriterer, hvis relevant en krops- og holdningsanalyse, inden selve behandlingen går i gang. Samtalen under behandlingen kan også have en terapeutisk vinkel.

Gravid & Wellness massage

På Thorséng kan du booke en af vores dygtige behandlere til en afslappende og beroligende wellness massage. Her vil du få en times ren forkælelse og velvære til krop og sjæl. Behandlingen finder sted i vores behandlingslokaler med udsigt ud over eng, skov og Svendborg Sund. 

Wellness massage stimulerer din krops naturlige produktion af kærlighedshormonet oxytocin, der skaber en følelse af lykke og velvære i din krop. Behandlingen virker generelt afslappende for både krop og sind, og samtidig aktiverende på dit kredsløb, hvilket betyder bedre gennemstrømning i vævet og dermed også bedre udrensning af affaldsstoffer. 

I dialog med dig vil behandleren tilpasse behandlingen, så den bliver optimal for netop dig. Wellness massage er således for alle, der ønsker øget velvære og forkælelse.

Profiltekst kommer 

Kostvejledning

Thorséng Spa & Wellness behandlinger

Cristina Olrik

Event manager, kostvejleder og instruktør på Energibooster

Profiltekst kommer