Flydeterapi

Mærk afslapningen i det varme vand, mens du flyder og føler dig vægtløs. 

Flydeterapi er en helt særlig “ud-af-kroppen” oplevelse hos Thorséng Spa & Wellness.  

Glæd dig til en fantastisk oplevelse, hvor du oplever en tilstand af vægtløshed.

Det kræver tillid at flyde i vand og overgive sig til vægtløshed


Flydeterapi er en unik oplevelse hos Thorséng Spa & Wellness, hvor du kan opleve en tilstand af fuldkommen ro, velvære og vægtløshed.

Det er en helende oplevelse i vand, der hjælper til at lindre stress og ubehag og berolige nervesystemet.

Undervejs i flydeterapien bliver du masseret forskellige steder på dine hænder og fødder. Du bliver løftet af stærke arme, og du vil kunne få en oplevelse af at være tilbage ved fosterstadiet. Nogle oplever at falde i søvn, mens andre får en “ud-af-kroppen-oplevelse”.

Efter behandlingen er du ofte afstresset, og din muskulatur er afslappet. Har du ømheder forskellige steder i kroppen, kan du opleve at disse lindres eller helt forsvinder.

Flydeterapi er en ubeskrivelig oplevelse, der virkelig er værd at prøve.

Sådan foregår flydeterapi


Flydeterapi (som også hedder Flot Hetta) stammer oprindeligt fra Island og er kendt for sin enestående afslappende effekt. Her flyder du oven vande ved hjælp af en flydehætte, flydeluffer omkring lårene og en blød flydenoodle bag lænden. Derudover får du et tæppe over kroppen og et valgfrit klæde over øjnene.

Flydeterapi ved Thorséng Spa & Wellness foregår i vores varmtvandsbassin, der er 34 grader varmt.

Vi ser frem til at understøtte en enestående oplevelse.

Flydeterapi indgår i vores Spa Pakker

I vores Spa Pakker har vi samlet alt det bedste fra Thorséng Spa & Wellness. Flydeterapi er en central del af disse pakker, enten i kombination med Havbad,  SaunaGus, Yoga, Nature Walk eller Soundbath.